Der kan kun ansøges i perioden: 1/11-2023 frem til 1/12-2023 - se desuden annonce i Vodskov Avis i oktober måned
Om Nils Vinges mindelegat:
Nils Vinge er født den 8. december 1928 som søn af en dansk mor og en svensk greve. (Vinge-slægten). Nils Vinges mor var dansk husjomfru hos greven. Hun var på pænt dansk "elskerinde til venstre hånd".
Hele sin barndom tilbragte Nils på forskellige børnehjem, hvad der naturligvis kom til at præge ham for livet. - Han måtte eksempelvis ikke være med på familien Vinges stamtræ.
Han kommer på et tidspunkt til Danmark, for han tager en fin studentereksamen i 1948 fra Helsingør Gymnasium. - Indtil dette tidspunkt har faderen understøttet ham, men efter studentereksamen må han klare sig selv.
Han har i denne situation ingen muligheder for at læse på universitet eller lignende, og han søger i stedet ind som kontorist ved Forsorgscentret for Nordjylland og kommer til Vodskov. Han bliver her gift med en ung pige fra Grindsted, og hun hjælper og støtter ham i årene, da han læser til lærer på Hjørring Seminarium. Nils Vinge bliver dimitteret som lærer fra seminariet i juni 1965 med et fornemt eksamensresultat og samme år i august ansat som aspirant til stilling som lærer ved Vodskov skole i daværende Horsens Hammer kommune.
Efter seminarietiden blev Nils Vinge skilt.
Han var ansat ved Vodskov skole indtil 5. februar 1986 da han blev afskediget på grund af svagelighed.
Nils Vinge var en person, der til tider var kendt for at være kold og barsk. I virkeligheden var han et varmt menneske, der var præget af en svær skæbne (uden egen skyld og med egen skyld).
Da Nils Vinges fader er død, efterlader han en pæn sum penge til Nils' mor. Fra det tidspunkt omkring 1970 tager Nils jævnligt til Sverige, og det er mit indtryk at mor og søn nyder at være sammen og kommer godt ud af det med hinanden.
Desværre dør Nils' mor efter et par år, men hun efterlader ham en arv, så han bliver i stand til at købe sin tjenestebolig på Begonievej.
Da Nils Vinge bliver svagelig udarbejder han sammen med Peter Ross Jensen, Peer lrischer og Svend Laursen et testamente. Hvad der måtte være af midler i boet efter hans død skulle danne grundlaget for et legat der bar hans navn.
Legatet skulle kunne søges af alle, der har gået på Vodskov skole til uddannelse af enhver art.
Nils Vinge afgår ved døden i december måned 1988, og han er begravet på Vodskov kirkegård.
For at fuldende billedet af legatstifteren Nils Vinge vil det være naturligt at lade et par tidligere elever, der også har været legatmodtagere karakterisere personen.
Anneke Lyngholm Christensen skriver:
Fra mine første år på Vodskov skole husker jeg Nils Vinge som en barsk gårdvagt, der altid var let genkendelig i sin sølvfarvede pilotjakke og med cigaren hængende i mundvigen.
Senere lærte jeg ham at kende, da han begyndte at komme i mit barndomshjem.
Min søster,fik en af hans mange hunde - den lever endnu - og i den sidste årrække af hans liv, kom han ofte tøffende i sin gamle, gule folkevogn for at få en sludder og en kop kaffe.
Nils Vinge vil jeg altid huske som en spændende person. Det var ham, der købte tatar, engelske bøffer og leverpostej i brugsen. Tataren og bøfferne var til hundene. Selv tog Vinge en flad med leverpostej.
Hvis der var brunsviger på bordet på lærerværelset, var det også ham, der skar det stykke af kagen ud, hvor sukkeret havde lagt sig i en fordybning.
Uanset om stykket var inde midt i kagen. Uanset om det var rundt. Uanset om det var trekantet.
Vinge er sikkert også den eneste lærer på skolen, der har solgt slik i timerne.
I starten af 80'erne tog han en krone for en Lange-Jan, og både min søster og jeg og andre børn i kvarteret har til vores konfirmation fået en halvtredser og et kort, hvorpå der står: "Til lykke. En halv hund til dig, fra os 4 i Hundehuset".
Nils Vinge vil altid stå klart i min erindring. Da jeg for få måneder siden på Journalisthøjskolen blev bedt om at lave et portræt af en afdød, valgte jeg ham. Han var et knudret menneske, og det har jeg tænkt på, de gange jeg har stået ved hans gravsted, hvor Aalborgkunstneren Knud Erik Christensens skulptur gør det ud for en gravsten.
Skulpturen er høj og knudret, og der står bare årstal og to ord på den: Nils Vinge.
Anne Mette Kjeldgaard Fischer skriver:
Her ved juletid husker jeg, at Vinge udover at være min tysklærer, også var den som kom meget i mit barndomshjem. Når man så en gul Folkevogn udenfor, ja så var Vinge på besøg. Juleaftensdag var han altid inde til en kop formiddags- eller eftermiddagskaffe og en lille dram. 1. juledag var Nils Vinge fast gæst ved vores julefrokostbord.
Nytårsaften var ligeledes fulgt af en "Nils Vinge tradition", nemlig den, at han hver nytårsaften kom til mit barndomshjem efter kL.24 og spiste rejemadder sammen med os. Grunden til at han ikke kom før var, at han ville blive hos hundene indtil de værste knald og brag var overstået. Hundene, ja det er et kapitel for sig. Han omtalte selv sit hjem som "Hundehuset" og levede og åndede for sine hunde. Jeg tror han havde en 3-4 stykker.
Nils Vinge var en meget speciel og lidt egen mand, kan man vist roligt sige. Man kunne aldrig helt blive klog på ham. Til tider kunne man være bange for ham og føle sig lidt utryg ved ham, og andre gange var Vinge bare helt okay - men man kunne ikke lade være med at holde af ham, og man kunne heller ikke sige sig fri for at have en lille smule ondt af ham. Jeg tror ikke hans liv har været en "dans på roser".
Ansøgning:
Eventuelle supplerende bilag til ansøgningen kan sendes til Kim Malthe Skinbjerg på mail: mal-skole@aalborg.dk.